Højbjerg Låseservice - butik

Vi hjælper dig gerne og giver gode råd

Har du brug for kyndig råd og vejledning, så kontakt os eller kom ind i vores butik på Rosenvangs Allé 195A, 8270 Højbjerg. Her står vi klar til at hjælpe dig. Som autoriseret Assa Abloy/Ruko forhandler, er vi specialister inden for låse og leverer altid et stærkt serviceniveau.

Hos os kan du altid få en snak med vores uddannede og erfarne medarbejdere, hvis du vil have et produkt der ikke lige er til selv at installere. Dette kunne eksempelvis være dørstyring eller adgangskontrol. Vi tilbyder altid god vejledning og her kan du stole på os. 

Vi sørger for bedst mulige sikkerhed på alle vores løsninger til dig - naturligvis af højeste kvalitet. 

Produkter

I butikken føres alle Assa Abloy/Ruko produkter, nøgletyper til kopiering, både hus og bil. Her er også et bredt udvalg af postkasser, hængelåse samt diverse til døre og vinduer. Derudover oprettes der nye låsesystemer, samt servicering/udvidelse af eksisterende låsesystemer.

Herunder kan du se lidt af vores udvalgte produktgrupper. Udvalget betragtes ikke som vores totale produktgruppe, og vi har helt sikkert noget der matcher netop dine behov.

Kontakt os gerne, hvis du har nogle spørgsmål og vi skal være behjælpelige med svar. 

Modullåse

Modullåse

Modullåsen isættes hvor eksisterende er nedslidt, eller trænger til sikkerhedsopgradering. Disse låse findes i standard modulstørrelser som ofte er vendbare og kan bruges både inde som ude. I følgende datablade er kun illustreret udvendige hoved- og entrédørlåse. Låsene fås i et utal af kombinationer, derfor kontakt altid en låsesmed for korrekt vejledning herom.

Ekstralåse

Ekstralåse

Ekstralåse monteres typisk over eksisterende låsekasse for ekstra sikkerhed. Denne kan leveres med cylinder, omlagt til samme nøgle som eksisterende. Ønskes en specifik sikkerhedskategori opnået, kontakt altid en låsesmed for korrekt vejledning herom.

Kasselåse

Kasselåse

Kasselåsen er også defineret som en tillægslås, eksempelvis hvor der ikke er tilstrækkeligt med plads, til mont. Af traditionel ekstralås, som ovenstående. Fås med forskellige funktioner og med forskellige overflader. Denne kan også leveres med cylinder, omlagt til samme nøgle som eksisterende lås.

Smalprofillåse

Smalprofillåse

Denne type lås anvendes typisk i terrassedøre, skydedøre og aluminiumsdøre, hvor pladsen er begrænset og hvor en smal låsekasse kan monteres.

Slutblik

Slutblik

Der findes to typer slutblik. Standardslutblik og sikkerhedsslutblik. Sikkerhedsslutblik er udført i noget kraftigere materiale og med flere befæstelsespunkter, for optimal styrke. Højbjerg Låseservice anbefaler altid montering af sikkerhedsslutblik, hvor dette er muligt. Kontakt os gerne for råd og vejledning.

Terrassedørgreb

Terrassedørgreb m. cyl./kode

Denne type greb er udviklet specielt til terrassedøre, som ønskes aflåst indefra. De viste modeller er med henholdsvis cylinderlås og kodelås. Dette forhindrer muligheden for underboring af terrassedørgrebet og vanskeliggør tyveri af større indbo samt besværliggør tyvens flugtmuligheder. Denne kan leveres omlagt til samme nøgle som eksisterende låse.

Vindueslåse

Vindueslåse

Vindueslåsen giver større sikring mod indbrud og tyvens flugtmuligheder, da vinduet udstyres med en diskret og simpel cylinderlås, som kan aflåses når familien er ude. Denne kan leveres omlagt til samme nøgle som eksisterende låse (kun 6-stift).

låsesmed

Se vores

Nøgler

Hos Højbjerg Låseservice. skærer vi de fleste nøgletyper. Vi skærer nøgler med moderne skæremaskiner ud fra nøglekoden.

Vi forhandler blandt andet Assa Abloy/Ruko nøgler, Dorma nøgler og Medeco nøgler. Har du brug for ekstra sikkerhed i hjemmet, kan vi anbefale Assa Abloys/Ruko Garant Plus, hvor der kombineres en unik sikkerhed med et flot design, stor fleksibilitet og en funktionel nøglekomfort.

Garant plus fra Ruko er det sikreste låsesystem til privat beboelse, da der bl.a. udleveres et sikkerhedskort med en personlig kode, som skal oplyses, hvis der skal laves ekstra nøgler. Desuden er nøglerne patentbeskyttet, og cylinderen har både bore- og dirkesikring.     

I forbindelse med låseopgaver, skæres og kopieres nøgler i bilen ude ved kunden.